Udover at lave bøger kan jeg godt lide at bruge hænderne og bruger en del tid i mit værksted i sommerhuset i Ordrup, Vestsjælland. Herfra har jeg gennem de sidste mange år renoveret to sommerhuse, lavet inventar og diverse brugsgenstande til huset og til gaver. Blandt andet drejer jeg træskåle af overskudstræ fra snedkerværksteder, træ fra egen grund og kævler fra en lokal skovarbejder.
Nye ting annoncerer jeg på min Instagramprofil Montys_vaerksted. Er du interesseret i at købe noget, så send mig en mail med dit bud. Læs dette inden køb.
Har du fældet et træ, der betød noget for dig, så overvej om jeg skal dreje en skål af en kævle derfra som et minde om det flotte træ, der engang stod på gårdspladsen, eller som du legede under som barn.